Pin It

Oprydning – hvad skal du skille dig af med?

apr 14, 2016 i Annes tanker, Lingeri, RØDE KORS KAMPAGNE [pinit float="right"]

Jeg taler hver dag med mange kvinder om lingeri, og langt de fleste har nogle yndlingsbh’er, som de bruger hele tiden  (typisk 2-4 styk), og resten udgør blot en permanent bund i skuffer og skabe.

Kan du genkende dette fra dit eget liv?

Her får du en nem og effektiv lille guide, så du hurtigt kan komme i gang med lave en ændring og gøre din skuffe/dit skab til noget, du elsker at åbne, fordi energien strømmer dig i møde fra de dejlige ting, der ligger der:

5 skridt til oprydning i lingeriskuffen!

1.  Skab overblik over hvad skuffen indeholder – tag alt dit lingeri ud af skuffen og læg det på sengen.

2. Gør din skuffe ren (beklæd den eventuelt med smukt hyldepapir- det giver daglig nydelse).

3. Opdel først dit lingeri i følgende bunker:

Lingeri som du ikke vil ses i af andre. Lige præcis det lingeri trækker ned i dit energiregnskab, både når du har det på, og når du kigger i skuffen.
Det skal du skille dig af med. Hvis der er noget, du ikke kan undvære, så gør dig klart i hvilke situationer, du bruger det, og hvordan du kan erstatte det med ting, der får dig til at ranke ryggen. Det behøver ikke være dyrt, der findes masser af gode, budgetvenlige basisting.

Lingeri du bruger i løbet af ugen og er glad for. Dette er en fredet bunke og kan komme tilbage i skuffen.

Nostalgisk lingeri. Det kan være dit brudelingeri eller andet, du bare ikke nænner at smide ud af en eller anden årsag. Læg lingeriet væk i en fin æske sammen med andre nostalgiting, så det ikke forvirrer i skuffen til daglig.

4. Nu sidder du tilbage med bunken af lingeri, som af en eller anden grund aldrig kommer op af din skuffe. Kig på hver enkelt ting og tag stilling til, om du skal beholde den. Prøv den på og kig dig i spejlet – har du glimt i øjet og har lyst til at beholde den på?, eller ved du godt inderst inde at du aldrig får den på igen? Hvis der er en enkelt du er i tvivl om, så læg den væk, og se om du savner den efter et stykke tid.

Du kan også tage den med ned til os, så skal vi give dig vores professionelle kommentar, om den er god til dig.

5. Når du er færdig med vurderingerne, kan du sortere det lingeri, du har tilbage i din skuffen enten i farver, funktion eller i sæt alt efter, hvordan du vælger om morgenen – det skaber overblik.
Jeg tror, du vil føle overskud og glæde næste gang, du kigger i din lingeriskuffe.


[pinit]

1 kommentar
  1. Oprydning slip af med rodet og fa mere overskud er Danmarks storste online workshop, der over 5 moduler guider dig og underviser dig i alt det, du skal vide, for at du kan rydde op i hele dit hjem fra k?

Skriv en kommentar